Senevæv: tilpasning til træning

Senevævet sikrer, at vi kan overføre kraften fra musklerne til skelettet, og er således en forudsætning for bevægelse og funktion. Vi ved, at muskler kan tilpasse sig belastning, og at styrketræning producerer større (hypertrofi) og stærkere muskler. I modsætning til muskulaturen, antog man indtil for 30 år siden, at senevævet var innert (dvs. upåvirkeligt), ikke specialiseret, uelastisk og a-vaskulært (Gray’s Methods of Anatomy 1965), og at sener ikke kunne tilpasse sig ændringer i belastning.

Siden Institut for Idrætsmedicin blev grundlagt i 1997, har vi forsket i, hvordan senevæv påvirkes af belastning såsom akut arbejde eller ugers af træning.

Akut tilpasning

I en række forsøg har vi vist, at senevæv stimuleres af belastning, og at dette resultere i en stigning i blodgennemstrømningen i vævet, i stigning i koncentrationen af en række vækstfaktorer, i stigning i expressionen af en række strukturelle proteiner og i koncentrationen af de proteiner, som senevæv dannes af.

Blodgennemstrømning

Blodgennemstrømningen i Achillessenen er vist at stige 6-7 fold i forbindelse med maximalt arbejde, og at iltsaturationen falder til ca. 50 % (Boushel, Langberg et al 2000a, 2000b; Langberg et al 2003). Stigningen i blodgennemstrømning stimuleres af en række faktorer (Langberg et al 2002, Boushel, Langberg 2002) men er mindre end hvad ses i muskulaturen. Tages den væsentligt lavere celledensitet i senen imidlertid i betragtning, så svarer stigningen til den, der ses i muskulaturen. Med en iltsaturation omkring 50% tyder det ikke på, at senen bliver iskæmisk under belastning.

Metabolisme

Under arbejde stiger glucose optaget 2-3 gange, hvilket understreger, at senevævet er metabolsk aktivt under arbejde (Langberg et al 1999, 2002).

Vækst faktorer

En række vækst faktorer er vist at have betydning for stimulation af senevæv (Kjær 2004). Vigtigst er formegentlig GH (væksthormon), IGF-1, TGF-beta, FGF og VEGF (se side om Vækst faktorer). Inflammatorisk mediatorer som f.eks. IL-6 er også vist at kunne stimulere kollagen syntesen.

Strukturelle proteiner

Senevæv består af lange kollagene tråde som er snoet omkring hinanden tre og tre som i et tov. Det gør senevævet stærkt og modstandsdygtigt overfor træk. Kollagentrådene i senevæv er type I kollagen blandet med små mængder type III kollagen og elastin. Elastin giver som navnet siger senevævet en elastisk komponent. Som en reaktion på akut belastning (1 til 3 timers træning/løb) har vi kunnet vise at nydannelsen af senevæv stiger i timerne efter træning (Langberg et al 1999; Miller Langberg et al, 2005)

Adaptation til ugers træning

Ugers træning er vist at resultere i såvel en stigning i kollagen syntesen (Langberg et al 2007), som i en fortykkelse af senevævet (Kongsgaard et al 2007, 2010; Westh et al 2008; Couppe et al 2008). Alt i alt tyder dette på at senevævet bliver både kraftigere og stærkere af træning. Sammenlignet med muskelvævet tager tilpasningen af senevævet imidlertid længere tid (Olesen Langberg et al 2008) og denne forskel i timing er muligvis årsagen til de mange overbelastningsskader, som forekommer i senevævet.