På Institut for Idrætsmedicin har vi udviklet en række behandlingsprogrammer til patienter med kroniske seneskader, dvs. skader som har stået på i mere end 12 uger.
For hvert område har Christian Couppé, Mads Kongsgaard og jeg beskrevet et program, der fokuserer på Excentrisk træning (træning, hvor musklen forlænges samtidig med at den trækkes sammen – også kaldet bremsetræning) eller Langsom tung styrketræning (HSR, du bruger 3 sek på at løfte vægten og 3 sek på at sænke den). Begge typer programmer kan anvendes til behandling af seneskader, og det er op til dig og din fysioterapeut, hvilket du skal vælge.
Vi har fokuseret på, hvad du som patient udfører øvelserne. Du kan se øvelserne på video her. Jeg vil dog gerne opfordre dig til at opsøge en fysioterapeut, hvis du har problemer med senevævet. Årsagen er, at det ofte er nødvendigt at korrigere fodstilling, mobilisere et led eller udspænde noget stramt væv som en del af behandlingen. En korrekt behandling af disse områder er often en forudsætning for at opnå et godt resultat. Du kan finde mere information på Seneskader.dk.
Husk at tilmeld dig min blog – så bliver du automatisk informeret, når jeg lægger ny information op på denne side. Subscribe i øverste højre hjørne af denne side, så går du ikke glip af den nyeste forskning.
Programmer til:
Achillessenen: Excentrisk Achilles eller HSR Achilles
Springerknæ (patella senen): Excentrisk patella eller HSR patella
Skuldersenen (supraspinatursenen): Excentrisk skulder eller HSR skulder
Albuesenen (tennisalbue): Excentrisk epicondyl eller HSR epicondyl


Pingback: - Haacker
Hej Henning
Jeg har problemer med min højre achillessene og har derfor fået lagt et program med tung, langsom træning, som jeg følger nøje. Jeg har dog ikke nogen steder kunne få et entydigt svar på følgende:
- skal jeg bruge begge ben eller kun det skadede under udførelsen af øvelserne?
- skal øvelserne udføres med strakte eller bøjede knæ – eller med begge dele?
- skal jeg gradvist trappe ned i reps., mens jeg sætter vægten op?
- hvordan vurderer jeg, hvornår jeg er klar til at starte op med let løb/fodboldtræning?
- er der dokumenterede effekter af akupunktur ifm. seneskader (achilles)?
- i et indslag i tv2 Sporten fik Rasmus Henning sprøjtet væske ind i knæet (springerknæ) med det resultat, at han hurtigere restituerede – ved du, om det eller noget tilsvarende virker ifm. achillessenen?
Tak for en læsevenlig og informativ hjemmeside!
Vh. Mads-Peter
Kære Mads-Peter,
tak for roserne – det meste af det du spørger om står på de forskellige sider men her kommer lidt info:
- Du skal kun udføre det på det skadede ben – brug i stedet for det raske til at komme “op med”
- du skal træne både med strakt og bøjet ben – det belaster forskellige muskler
- du skal trappe ned i reps når du går op i belastning
- vurderingen af hvornår du kan begynde at løbe er individuel – du kan trykke på senen – når den ikke er øm er du klar
- dokumentationen for akupunktur foreligger ikke aktuelt
- behandlingen som Rasmus Henning fik (HVI) kan i høj grad også bruges på Achilles – se min blog – du kan få det foretaget i privat regi hos boesendiagnostics.dk
God bedring,
Henning
Hej Henning.
Jeg har haft kronisk seneskader i begge mine biceps sener (short head) i to år.
Det startede med en Partiel ruptur af supraspinatussenen, forkert genoptræning hos en fysioterapeut igennem længere tid overbelastede mine biceps sener, og gav mig den kroniske skade. Jeg har ingen smerte fra den Partiel ruptur af supraspinatussenen mere, har trænet det væk.
Har du et forslag til hvilke øvelser der vil afhjælpe mine bicepssener, og om jeg skal vælge excentrisk eller tung langsom træning.
Jeg træner fast tre gange om ugen, og har stor erfaring med styrketræning.
Med venlig hilsen.
Lars.
Sikke en omgang. Det er ikke muligt at stille diagnosen over nettet men jeg synes så afgjort at du skal opsøge en dygtig fys og få lagt et program. Træningen lyder det til du sagtens selv kan stå for
Aktuelt er der ikke data der viser om du skal træne eccentrisk på senevævet i skuldrene. Desværre.
Held og lykke
Hej Henning!
Ved ikke helt, om jeg har fået sendt dig mit spørgsmål, så jeg prøver lige igen.
Når jeg inddrager enten langsom, tung styrketræning eller excentrisk træning i behandling for ptt. med de 4 senskader, der er nævnt her, kan jeg så overfor mine kolleger (reumatologer, ortopædkirurger, kiropraktorer og fysioterapeuter) med ro i sindet kalde det evidensbaseret fysioterapi. Eller er det endnu ikke så vidt?
Venlig hilsen
Pernille
Desværre er der kun evidens for brug af HSR træning på knæsenen. De andre områder er aktuelt ikke evidens baseret
Vh
Henning
Hej igen!
Tak for dit svar tidligere. Nu vil jeg blot høre, om jeg med ro i sindet kan kalde det evidensbaseret fysioterapi, når jeg råder mine patienter til at følge et træningsprogram, som dem her på dit site? Altså excentrisk eller langsom tung styrketræning. Hvordan står du i øvrigt til chokbølgebehandling?
Vh Pernille
Kan der være nogen kontrakindikationer for disse to former for træning til sene-problemer? Tænker bl.a. på ul-verificeret tendinitis calcaria?
En anden lille ting, skulderøvelserne er svære at gennemføre uden hjælp. Udadrot.øvelsen har jeg brugt, men lagt armen på hæve-/sænkebord i ca. 80 gr.s flex. Er vel okay?
mvh Pernille
K;re Pernille,
Det er et meget godt spoergsmaal. Umiddelbart er der ikke publiceret noget omkring kontraindikationer, men i klinikken vil jeg ikke anbefale tung eccentrisk/HSR traening, hvis der er klare tegn paa partiel ruptur set paa Ultralyd. Hvorvidt calcification skal give anledning til samme overvejelser ved jeg dog ikke. Jeg vil nok tillade relativ tung traening her. Men som sagt er der ikke nogen evidens at stoette sig til mig bekendt.
Mht skulderoevelserne saa lyder det som et rigtig fint set-up . Kan du ikke sende mig lidt billeder og evt en video / saa vil jeg give ideen videre her paa bloggen.
god dag,
Henning
Pingback: Symposium om Seneskader | Henning Langberg
Hej Henning.
Jeg har et par spørgsmål vedr. programmerne til behandling af seneskader:
- Hvordan prioriterer man i valget mellem “langsom, tung styrketræning” vs. “eccentrisk træning”? Ved langsom, tung styrketræning træner man 3x/uge mens man træner 2x/dag ved eccentrisk træning. Ved førstnævnte går man gradvist ned i reps/op i vægt, mens man ved sidstnævnte blot øger vægten. Jeg forestiller mig der må være forskellig belastning af senevævet, særligt i den indledende del af træningsforløbet? Så kan man sige noget om hvornår det ene er fordelagtigt frem for det andet?
- Ved man hvad den præcise mekanisme bag stimuleringen af regenerationen af senevævet er? Jeg forestiller mig at det er en reaktion på de mikrorupturer, der opstår under træningen? Men ved f.eks. løb, sker der vel også mikrorupturer, og det er ofte som følge af løb, at smerterne vedligeholdes/forværres? Hvorfor er styrketræning mere hensigtsmæssigt end løb, hvis man ser på det rent fysiologiske omkring regeneration af senevævet?
Mvh Morten
Hej morten,
Det er heller ikke let – vi har nogle tommelfinger regler, og jeg skal nok skrive lidt om det på nettet, men der findes ikke megen evidens.
Vi har lavet et enkelt studie der viser at eccentrisk træning stimulerer senevævet – du kan finde det på bloggen. Når styrke er mere hensigtsmæssig end løb er det nok fordi peakkræfterne er meget mindre ved styrke end ved løb.
Men jeg skriver lidt om det på bloggen en af dagene.
tak for kommentaren.
vh
Henning
Har du et program til løberknæ?
Kære Thomas,
Ikke standart programmer – men det kan være andre læsere har – hvis du ligger inde med et sådan så send det endeligt.
du høre nærmere,
god dag,
Henning
Pingback: Smerten sidder i senevævet | Henning Langberg
Pingback: Henning Langberg
Pingback: Senebehandling – nu med video | Henning Langberg
Pingback: Sådan behandler I seneskader – samt info om symposium !!! | Henning Langberg
Pingback: Indsprøjtning af væske – god effekt på Jumpers knee | Henning Langberg
Pingback: Løb m. smerter | Henning Langberg
beautiful Simon – I will learn how to do that !!!!!!
Here is an example of embedding the videos from youtube
http://sihunt.wordpress.com/2011/04/07/prof-henning´s-rehab-page/
Hope you like it!
Pingback: Nu kan du også finde videoer af senetræning på mit site | Henning Langberg
Pingback: Programmer til behandling af seneskader | Henning Langberg