Ultralydsscanning bruges af læger og fysioterapeuter til at “kikke” ind i vævet. Metoden er fuldstændig ufarlig og giver mulighed for at undersøge vævet i bevægelse. Ultralydsscanning af senevæv giver mulighed for at skelne om skaden sidder i selve senen eller i vævet omkring. Det er en vigtig information da behandlingen af skaden afhænger af dette.
Billedet illustrerer en scanningssituation af en normal Achillessene. Til højre i billedet ses overkanten af hælbenet (hvid tom pil), og de fyldte hvide pile markerer henholdsvis over- og underkanten af Achillessenen. Den raske Achillessene er ensartet i tykkelsen og har en fin fibrillær opbygning (ses som lange tynde hvide striber inde i senen på billedet).
Den syge sene er fortykket og vævet mere uregelmæssigt. På billedet ses en overbelastet Achillessene. Senen ses tydeligt fortykket (2 krydser) og “cigarformet”. Der er ofte et hævet område i senen, der hvor senen er væskefyldt (små pile).
Ved syge, inflammerede Achillessener ses øget karaktivitet (illustreret ved farverne inde i selve Achillessenen).


Pingback: Så prøver jeg det – high volume injections | Henning Langberg
Pingback: Ultralyd – begynder seneirritation sådan? | Henning Langberg
Pingback: Fysioterapeuter må diagnostisere | Henning Langberg