Fodtyper

Fødder kan overordnet inddeles i neutral fødder, i platfødder (pes planus) og hulfødder (pes cavus). Hver af disse tre fodtyper har en række anatomiske karakteristika, som påvirker deres funktion under stand, gang og løb.

Hvor den flade platfod er godt til at tilpasse sig underlaget, har den stive hulfod problemer med at give efter.

Hverken den udprægede platfod eller hulfoden er specielt gode til støddæmpning. Den platte fod har tendens til at hyperpronere (falde for meget ind), mens den stive hulfod har tendens til det modsatte. Til trods for, at dette er det sædvanelige mønster, så er der undtagelser. Derfor er det ofte nødvendigt at supplere inspektionen af foden med funktionelle tests som ganganalyser eller løbsanalyser.

Hvis vi kikker på fordelingen af fødder i de to fodtyper, er der flest fødder med tendens til mere eller mindre grad af platfodethed. Normalt beskriver litteraturen, at der er 70 % af alle fødder, der har tendens til at pronere (falde ind). Dette tal er dog ikke bekræftet.

En måde at analysere foden på, er at kikke på fodens aftryk. Dette kan enten ske via et aftryk på en trykplade eller på en scanner. Selv kan du undersøge dit aftryk på et spejl eller som et vådt aftryk på et cementgulv eller lign. Platfoden vil have et bredt aftryk, mens hulfoden vil have et smalt aftryk, hvor kun forfod og hælen belastes.