Træthedsbrud

Op gennem 1980′erne, hvor mange begyndte at løbe og specielt løbe langt, blev træthedsbrud almindeligt hos løbere. I opgørelser over antallet af idrætsskader, udgør træthedsbrud næsten 10 % af alle de skader, som løbere udsættes for.

Træthedsbrud blev første gang beskrevet i 1960′erne hos militærfolk. Her kunne man vise, at der opstod små revner i knoglevævet, når antallet af marcherede kilometer og dermed belastning overskred vævet tolerance.

Træthedsbrud eller stressfraktur er, som navnet antyder, en mikrofrakturer eller et mindre brud på knoglevævet.

Træthedsbrud opstår, fordi stresskoncentrationen eller belastningen lokalt overstiger vævets styrke. Træthedsbrud kan sammenlignes med metaltræthed, hvor der opstår små revner i metal efter gentagende belastninger.

I det følgende vil jeg gennemgå symptomerne ved træthedsbrud og give nogle retningslinier for behandling af tilstanden. Jeg vil prøve at lægge vægt på, hvad du selv kan gøre, og så opfordre dig til at opsøge en læge eller fysioterapeut, hvis du ikke kan løse problemet selv.

Hvor opstår træthedsbrud
Træthedsbrud opstår i sagens natur, der hvor stresset ophobes, og hvor vævet er dårligst til at klare belastningen. Hos roere har man således fundet træthedsbrud i ribbenene. Den skematiske oversigt over fordelingen af træthedsbrud hos løbere viser, at de fleste træthedsbrud er lokaliserede i fodens mellemfodsknogler og i underbensknoglerne. Det er her, de mange stød fra landingerne ophobes, og når styrken af knoglen overstiges opstår der små revner i knoglevævet.

Hvornår opstår træthedsbrud
Da træthedsbrud skyldes for stor belastning, kan man hyppigt finde årsagen til skaden i sin træningsdagbog. Træthedsbrud opstår således ofte sidst på vintersæsonen, hvor man har mange og lange træningsture, eller ved opstarten af forårssæsonen, når man øger træningsmænden. Træthedsbrud kan også udløses af megen løb på hårdt underlag eller ved skoskifte til lettere og mindre støddæmpende sko.

Symptomer

Træthedsbrud er karakteriseret ved at give smerter ved belastning. Smerterne forsvinder ikke, når man bliver varm, tværtimod forværres smerterne ofte og bliver jagende, og man har på ingen måde lyst til at fortsætte aktiviteten. Smerterne er specielt ved stressfrakturer i foden lokaliserede svarende til et specifikt område på knoglen, mens smerterne kan være mere diffuse, hvis stressfraktureren sidder i underbenet eller lignende steder.

Hvordan diagnosticere man et træthedsbrud
Træthedsbrud kan diagnosticeres vha. scintigrafi, hvor et radioaktivt stof indsprøjtes. I områder med stor aktivitet (høj vævsomsætning – som f.eks væv der hele efter en skade) vil det radioaktive stof ophobes. Det kan på billeder ses, som områder med mest sortfarvning.
Røntgen, som man traditionelt bruger til at diagnostisere brud med, kan ikke anvendes i den akutte tilstand. Revnerne i knoglerne er nemlig ofte så små, at de kan være svære at se på røntgen. Sent i forløbet kan man dog se ophelingen af træthedsbruddet på røntgen.

Hvad kan du selv gøre
Den vigtigst årsag til træthedsbrud er som sagt træningsfejl. Derfor er træningjustering alfa og omega i behandlingen. Hvis du når at fange træthedsbruddet i opløbet, kan du forsøge at nedsætte belastningen ved at:
- skære ned på løbetræningen
- cykle i stedet for at løbe
- vælge stabile sko med megen støddæmpning

Hvis intet af ovenstående er nok til at fjerne dine smerter, må du søge viden og råd andre steder. Hvis først skaden er blevet manifest kan det blive nødvendigt at aflaste vævet fuldstændigt, f.eks. ved udgå al løb i 1-2 måneder og ved at gå i sko med hårde såler evt. suppleret med et indlæg. Det kan i svære tilfælde være nødvendigt at gipse området for at give det helt ro.

Men husk: Hvis du ta’r symptomerne i opløbet, kan du ofte nøjes med justering af træningsmængden.

Held og lykke.